Dokumentation er lovpligtigt
Teknisk dokumentation er lovpligtigt og skal opfylde veldefinerede minimumskrav for mange typer anlæg, maskiner og produkter.
Kravene til den tekniske dokumentation er løbende blevet skærpet af EU startende med CE-mærkning i 1990’erne, derefter med Maskindirektivet i 2006, som er skærpet flere gange med den sidste skærpelse af Maskindirektivet den 1. juli 2021, som blandt andet gør den tekniske dokumentation lovpligtig med yderligt specificerede minimumskrav til dokumentationen. Det blev også med opdateringen den 1. juli 2021 defineret, at dokumentationen skal være tilgængelig for alle brugere i det som herefter retteligt officielt kaldes – Brugsanvisningen. Inden opdateringen den 1. juli 2021 skulle Brugsanvisningen trykkes på papir og leveres sammen med anlægget, maskinen eller produktet, og Brugsanvisningen blev i daglig tale ofte kaldt – manualen. Men nu blev der mulighed for at undlade trykningen af manualen, så dokumentationen udelukkende bliver tilgængelig digitalt via hjemmeside-adresse og QR-kode for nogle få mindre produkter til nogle få markeder med internetadgang overalt.
Og den 18. april 2023 vedtog politikkerne i EU-parlamentet og efterfølgende ministrene i EU-ministerrådet den 22. maj i år, at Maskindirektivet skal erstattes af Maskinforordningen, som omfatter endnu flere varegrupper end Maskindirektivet og Maskinforordningen medfører også mange skærpelser, der løbende skal indføres i trin allerede fra den 1. juli i år og frem til, at alt i henhold til Maskinforordningen er trådt i kraft inden den 14. januar 2027.

